vedtægter

Vedtægter

For Grundejerforeningen Kildebjerg Ry Øst


1 Navn og hjemsted
1.1 Grundejerforeningens navn er ’Grundejerforeningen Kildebjerg Ry Øst’ (herefter benævnt som ”Grundejerforeningen”).
1.2 Grundejerforeningens hjemsted er Skanderborg Kommune.


2 Baggrund og lokalplanen for området
2.1 De på tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende vedtægter gældende lokalplaner for området er Skanderborg Kommunes lokalplan nr. 1094, 1112 og 1142 .
2.2 Lokalplanerne opdeler området i delområderne A, B, C, D og E, hvor delområderne A, B og C udlægges til boligformål.
2.3 Det fremgår af § 11.1 i lokalplan 1112 samt af §10.1 i lokalplan 1142, at der skal oprettes en Grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere inden for lokalplanområdet.
2.4 Endvidere fremgår det af § 11.2 i lokalplan 1112 samt af §10.2 i lokalplan 1142, at Grundejerforeningen har pligt til at forestå drift og vedligehold af private fællesveje og -stier, fælles friarealer, herunder støjvolden, samt øvrige fællesanlæg, der måtte blive etableret inden for området.
2.5 Endelig fremgår det af § 11.3 i lokalplan 1112 samt af §10.3 i lokalplan 1142, at Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Skanderborg Kommune.


3 Formål
3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes fælles anliggender, rettigheder og forpligtelser som ejer af grunde i Grundejerforeningens område, herunder at forstå drift, vedligeholdelse og fornyelse af private fællesveje og -stier, fælles friarealer og øvrige fællesanlæg, der er eller måtte blive etableret indenfor Grundejerforeningens område, samt de opgaver, der i øvrigt henlægges til Grundejerforeningen i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning.


4 Grundejerforeningens forpligtelser
4.1 Grundejerforeningen er forpligtet til at tage skøde på private fællesveje og -stier, fælles friarealer, herunder støjvolden mv. Området vil blive udført etapevist, hvorfor arealerne ligeledes overdrages etapevist.
4.2 Overdragelserne af de ovenfor under punkt 4.1 omtalte fællesveje og -stier, fælles friarealer, fællesanlæg m.v. til Grundejerforeningen sker på baggrund af gennemsyn og godkendelse af den til enhver tid siddende bestyrelse. Overdragelsen sker vederlagsfrit, og når disse er færdiganlagt/færdigbygget, idet disse herefter stedse skal forblive ejet af Grund-ejerforeningen og ingensinde må videreoverdrages til tredjemand uden Skanderborg Kommunes samtykke. Grundejerforeningen meddeles i den forbindelse transport i ethvert krav, som måtte kunne rejses over for de relevante entreprenører for så vidt angår eventuelle mangler vedrørende det anlagte/opførte.

5 Grundejerforeningens område og medlemmer
5.1 Grundejerforeningens område omfatter de matrikler der er underlagt de tre lokalplaner 1094, 1112 og 1142, se bilag 1.
5.2 De til enhver tid værende ejere af ejendomme omfattet af Grundejerforeningens område har ret og pligt til stedse at være medlemmer af Grundejerforeningen og respektere Grundejerforeningens til enhver tid gældende vedtægter.
5.3 Det pligtmæssige medlemskab af Grundejerforeningen har virkning fra det tidspunkt, hvor den nye ejendomsejer (det ”Indtrædende Medlem”) opnår endelig tinglyst adkomst til den pågældende ejendom, idet det Indtrædende Medlems stemmeret dog tidligst kan udøves, når Grundejerforeningens bestyrelse eller Grundejerforeningens kasserer har fået meddelelse om ejerskiftet.
5.4 Medlemskabet for den tidligere ejendomsejer (det ”Udtrædende Medlem”) ophører samtidig med det Indtrædende Medlems indtræden, idet det Udtrædende Medlems forpligtelser over for Grundejerforeningen dog tidligst ophører, når det Indtrædende Medlem har opnået endelig tinglyst adkomst til den pågældende ejendom, og når det Udtrædende Medlem har betalt samtlige restancer, som dette måtte være Grundejerforeningen skyldig pr. overtagelsesdagen samt opfyldt samtlige sine forpligtelser i øvrigt over for Grundejerforeningen.
5.5 Såvel det Indtrædende Medlem som det Udtrædende Medlem har pligt til at give Grundejerforeningens kasserer besked om ejerskiftet senest 8 dage efter, at det Indtrædende Medlem har opnået endelig tinglyst adkomst til den pågældende ejendom.
5.6 Det Indtrædende Medlem indtræder i det Udtrædende Medlems rettigheder og forpligtelser over for Grundejerforeningen og hæfter således sammen med det Udtrædende Medlem for dettes restancer til Grundejerforeningen af enhver art til enhver tid.
5.7 Et medlem kan ikke ved salg af sin ejendom gøre krav på udbetaling af nogen del af Grundejerforeningens formue, herunder andel i vejfondens formue, jf. punkt 9 nedenfor, ligesom medlemmets andel i Grundejerforeningen og vejfonden ikke kan gøres til gen-stand for særskilt retsforfølgning.


6 Fordelingstal, medlemsbidrag og hæftelse
6.1 Medlemmernes fordelingstal er ligestillede, således at fordelingstallet er 1 pr. husstand, uagtet om der er tale om et parcelhus eller storparcel. Antallet af fordelingstal er ved disse vedtægters indtræden derfor:














6.2 Fordelingstallene er foreløbige og fastsættes endeligt i en allonge til nærværende vedtægter, når samtlige grunde er udstykket, bebygget og færdigmeldt/ibrugtaget, uanset om der fra bygningsmyndighederne er meddelt tilladelse hertil. Denne allonge forventes ikke tinglyst.
6.3 Ethvert medlem har pligt til at deltage i de til gennemførelsen af Grundejerforeningens formål fornødne udgifter i forhold til fordelingstallet, jf. punkt 6.1 og 0 ovenfor.
6.4 Ethvert medlem hæfter subsidiært og proratorisk for Grundejerforeningens forpligtelser over for tredjemand.
6.5 Til dækning af Grundejerforeningens udgifter betaler medlemmerne i forhold til fordelingstallene et årligt medlemsbidrag, hvis størrelse for det indeværende regnskabsår fastsættes på den ordinære generalforsamling. Medlemsbidraget opkræves en gang årligt ved betaling senest den 15. maj.
6.6 I tilfælde af uforudsete og uopsættelige udgifter er bestyrelsen bemyndiget til at opkræve ekstraordinære bidrag fra medlemmerne. De samlede ekstraordinære bidrag må dog ikke uden godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling overstige 25 % af det senest opkrævede medlemsbidrag.
6.7 I forbindelse med Grundejerforeningens stiftelse er det besluttet, at alle medlemmer betaler et ekstraordinært bidrag (’stiftelsesgebyr’) på 2.000 kr. pr. husstand for at oparbejde kapital til etablering af fællesarealer (herunder legeplads) i foreningen. I forbindelse med fremtidige salg af ubebyggede grunde vil disse også indbetale det ekstraordinære bidrag.
6.8 Ved forsinket betaling af skyldige medlemsbidrag forrentes det skyldige beløb fra forfaldsdagen til betaling sker med den i medfør af renteloven til enhver tid gældende morarente. Herudover skal det pågældende medlem betale alle de med inddrivelsen forbundne omkostninger samt et af Grundejerforeningens bestyrelse fastsat påkravsgebyr i overensstemmelse med gældende lovgivning herom.


7 Kapitalforhold
7.1 Grundejerforeningen skal ikke oparbejde nogen formue, bortset fra formuen i vejfonden, jf. punkt 9 nedenfor, samt en rimelig driftskapital. Grundejerforeningen skal alene op-kræve de nødvendige bidrag hos medlemmerne til at afholde Grundejerforeningens udgif-ter.
7.2 På en generalforsamling kan det dog vedtages, at der sker henlæggelse til bestemte formål, herunder fornyelse eller istandsættelse af fællesarealer og fællesanlæg. Det kan endvidere på en generalforsamling vedtages, at Grundejerforeningen skal optage lån.
7.3 Grundejerforeningens kontante midler skal være anbragt i et anerkendt, dansk pengeinstitut. Bestyrelsen eller den antagne kasserer er dog tilladt at have en kassebeholdning af en størrelse, som er tilstrækkelig til og nødvendig for den daglige drift.

8 Renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser
8.1 Grundejerforeningen er forpligtet til at renholde, vedligeholde og forny alle private fælles-veje og -stier, fælles friarealer og øvrige fællesanlæg mv.
8.2 Grundejerforeningen er forpligtet til at sørge for, at de nævnte arealer m.v. stedse fremtræder sømmelige og med en vedligeholdelsesmæssig høj standard, ligesom der til enhver tid skal være foretaget nødvendig snerydning, glatførebekæmpelse, afrensninger samt fjernelse af ukrudt, affald og lignende.
8.3 Alle arbejder, der udføres, skal opfylde eventuelle myndighedskrav og forskrifter, herunder gældende lokalplaner for området samt de af Grundejerforeningen fastsatte ordensforskrifter.


9 Vejfond
9.1 Der oprettes en vejfond, hvis overordnede formål er at sikre, at der stedse vil være tilstrækkelig kapital til løbende vedligeholdelse henholdsvis fornyelse af belægningen på de fællesveje og fællesstier, som overdrages til Grundejerforeningen.
9.2 Vejfondsbidraget vil være inkluderet i det almindelige medlemsbidrag. Vejfondsbidragets andel af medlemsbidraget for det indeværende regnskabsår fastsættes på generalforsamlingen.
9.3 I tilfælde af uforudsete og uopsættelige udgifter er bestyrelsen bemyndiget til at opkræve ekstraordinære bidrag fra medlemmerne. De samlede ekstraordinære bidrag må dog ikke uden godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling overstige 25 % af det senest opkrævede vejfondsbidrag.
9.4 Ved forsinket betaling af skyldige vejfondsbidrag forrentes det skyldige beløb fra forfalds-dagen til betaling sker med den i medfør af renteloven til enhver tid gældende morarente. Herudover skal det pågældende medlem betale alle de med inddrivelsen forbundne om-kostninger samt et af Grundejerforeningens bestyrelse fastsat påkravsgebyr i overens-stemmelse med gældende lovgivning herom.
9.5 Vejfondens midler skal efter bestyrelsens beslutning anbringes enten på en særskilt konto i et anerkendt dansk pengeinstitut eller i danske stats- eller realkreditobligationer, og til-skrevne renter/afkast af midlerne skal tillægges vejfondens kapital. Bestyrelsen er dispositionsberettiget over vejfondens midler til at afholde nødvendige, ekstraordinære udgifter, som ikke kan dækkes af de løbende indbetalinger.
9.6 Regnskab vedrørende vejfonden fremlægges på den ordinære generalforsamling sammen med årsregnskabet. Intet medlem har ret til at disponere over midlerne fra vejfonden, ligesom der ikke kan ske udlån fra vejfonden eller dennes tilskrevne renter/afkast.


10 Arbejdsdag
10.1 Grundejerforeningen vil afholde én årlig arbejdsdag tilegnet fællesarealerne. Alle hus-stande skal deltage med minimum én repræsentant. Ved udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr. pr. husstand.
10.2 Datoen for næstkommende arbejdsdag vil blive oplyst i forbindelse med generalforsamlingen.


11 Generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling

11.1 Generalforsamlingen er Grundejerforeningens øverste myndighed. Generalforsamlinger afholdes i hjemstedskommunen.
11.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.
11.3 Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, når revisor begærer det, eller når mindst ¼ af Grundejerforeningens med-lemmer efter fordelingstal begærer dette. Begæring skal indgives skriftligt til bestyrelsen og skal indeholde en angivelse af de emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
11.4 Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter modtagelse af den ovenfor under punkt 11.3 nævnte begæring.
11.5 Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med højst 4 og mindst 2 ugers skriftligt var-sel. Indkaldelsen skal ske ved brev eller e-mail til hvert medlems adresse i Danmark. Den gældende adresse er den, der er meddelt til Grundejerforeningens kasserer på indkaldel-sestidspunktet.
11.6 Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt indeholde dagsorden. Med indkaldelsen til ordinær generalforsamling skal endvidere følge årsrapport for det forløbne regnskabsår samt budget for det indeværende regnskabsår.
11.7 Forslag fra medlemmerne skal for at komme til behandling på en ordinær generalforsamling være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts.
11.8 Dagordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:


  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
  4. Fremlæggelse af regnskab for vejfonden
  5. Fastlæggelse af budget og størrelsen af medlems- og vejfondsbidraget for det indeværende regnskabsår
  6. Valg af bestyrelsesformand
  7. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af to suppleanter
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt, herunder forslag fra bestyrelse eller medlemmer


12 Beslutninger
12.1 Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivning og dennes resultat.
12.2 Samtlige Grundejerforeningens medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen, jf. dog punkt 5.3 ovenfor. Et medlem, der er i restance med medlemsbidrag til Grundejerforeningen, har dog ikke stemmeret.
12.3 Et medlem skal afgive sin stemme personligt eller ifølge behørig, skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller Grundejerforeningens bestyrelse.
12.4 Beslutninger på generalforsamlingen træffes i almindelighed ved stemmeflerhed efter fordelingstal.
12.5 Til beslutning om ændring af vedtægterne for Grundejerforeningen om væsentlige forandringer, forbedringer eller fornyelser af de ovenfor under punkt 4.1 omtalte private fælles-veje og -stier, fælles friarealer og øvrige fællesanlæg mv, kræves dog, at mindst ¾ af stem-merne såvel efter fordelingstal som efter antal medlemmer er repræsenteret på general-forsamlingen, og at mindst sådanne ¾ stemmer for det foreslåede. Herudover er Skan-derborg Kommunes samtykke fornødent, jf. punkt 2.5 ovenfor.
12.6 Såfremt det fornødne antal stemmer ikke er repræsenteret på generalforsamlingen, men dog således at mindst ¾ af de repræsenterede stemmer stemmer for et forslag, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvorpå det samme forslag skal sættes til afstemning.
12.7 På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages, hvis ¾ af de repræsente-rede stemmer stemmer for forslaget.
12.8 Over det på generalforsamlingen passerede udarbejdes et referat, der underskrives af diri-genten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Senest 4 uger efter generalforsam-lingens afholdelse udsendes referatet til hvert enkelt medlem.


13 Bestyrelsen
13.1 Generalforsamlingen vælger bestyrelsesformanden samt øvrige bestyrelsesmedlemmer på i alt fire medlemmer og to suppleanter. Bestyrelsen og suppleanter vælges for to år ad gangen, men kan genvælges. For at sikre kontinuitet vil kun halvdelen af bestyrelsens medlemmer være på valg ved hver generalforsamling. Det tilstræbes, at alle Grundejerfor-eningens veje er repræsenteret ved et medlem i bestyrelsen.
13.2 Valgbar til bestyrelsen, herunder dennes formand og suppleant, er alene Grundejerforeningens medlemmer. Såfremt et medlem er en juridisk person og vælges til bestyrelsen, kan dette medlem dog udpege en eller flere fysiske personer til at lade sig repræsentere, idet sådanne personer således kan vælges til bestyrelsen.
13.3 Det påhviler bestyrelsen at lede Grundejerforeningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen kan ved en forret-ningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.
13.4 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, som bestyrelsesformanden finder det nødvendigt eller på begæring af to bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal dog afholde mindst ét møde hvert halve år.
13.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
13.6 Beslutninger træffes i bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed efter antal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
13.7 Bestyrelsen fører over forhandlingerne i bestyrelsen en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
13.8 Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af Grundejerforeningens anliggender, herunder overholdelse af ordensforskrifter, betaling af medlemsbidrag, sikre at renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser af de under punkt 4.1 omtalte private fælles-veje og -stier, fælles friarealer og øvrige fællesanlæg mv. sker. Bestyrelsen har ret til at an-tage en vicevært eller lignende funktion til varetagelsen af renholdelse, vedligeholdelse m.v.
13.9 Bestyrelsen skal endvidere sørge for, at der udarbejdes et driftsbudget, løbende bogføring samt årsrapport over de afholdte udgifter og oppebårne indtægter. Bestyrelsen skal udarbejde en vedligeholdelsesplan for fællesarealerne, jf. punkt 4.1 ovenfor. Herudover skal bestyrelsen udarbejde ordensforskrifter, i det omfang bestyrelsen finder det nødvendigt.


14 Tegningsregel
14.1 Grundejerforeningen tegnes af bestyrelsesformanden eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening.
14.2 Grundejerforeningens optagelse af lån samt stiftelse af pantegæld kan dog ikke finde sted uden forudgående vedtagelse heraf på en generalforsamling.


15 Årsrapport og revision
15.1 Grundejerforeningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber dog fra Grundejerforeningens stiftelse og til den 31. december i det pågældende år.
15.2 Årsrapporten skal revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor, som er valgt for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
15.3 Revisoren skal have adgang til at efterse alle regnskaber og beholdninger og kan anmode om enhver oplysning, som denne finder af betydning for udførelsen af sit hverv.
15.4 Der skal føres en revisionsprotokol, hvori revisoren skal fremkomme med sin beretning om revision af årsrapporten, herunder hvorvidt forretningsgangen i Grundejerforeningen er betryggende.
15.5 Hver gang indførsel i revisionsprotokollen er sket, skal denne fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal ved deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indholdet af revisionsprotokollen.


16 Opløsning
16.1 Opløsning af Grundejerforeningen og/eller vejfonden kan alene ske, såfremt dette vedtages af en enig generalforsamling, hvorpå samtlige medlemmer er repræsenteret, og med Skanderborg kommunes godkendelse. Opløsning skal i så fald ske ved likvidation, og denne skal forestås af en af generalforsamlingen valgt likvidator.
16.2 Efter realisation af Grundejerforeningens og/eller vejfondens aktiver og betaling af passiverne, udloddes den resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i for-hold til fordelingstal.


17 Værneting
17.1 Tvister, der udspringer af nærværende vedtægter, afgøres ved Danmarks Domstole. Værnetinget er for tiden Retten i Horsens.


18 Tinglysning
18.1 Nærværende vedtægter begæres tinglyst servitutstiftende på samtlige ejendomme omfattet af Grundejerforeningens område, jf. punkt 5.1 samt bilag 1.
18.2 Med hensyn til de på ejendommene hvilende servitutter og byrder henvises til ejendom-menes blade i tingbogen.
18.3 Påtaleberettiget er Grundejerforeningen ved dennes bestyrelse, de til enhver tid værende ejere af ejendommen i Grundejerforeningens område samt Skanderborg Kommune.
Således vedtaget på Grundejerforeningens generalforsamling den 23. april 2019:

Delområde

Antal Boliger

Fordelingstal

A

37

37

B

34

34

C

30

30

I alt

101

101

                      Bilag: Matrikelkort Kildebjerg-Ry Østfasen